Vælg en side

Jeg hedder Vibeke Strøm. I 1993 blev jeg færdig med min uddannelse på Odense Socialpædagogiske Seminarium.

Jeg har i de efterfølgende år arbejdet med de 0-3 årige børn i både dagpleje og vuggestue. Jeg har været vuggestuepædagog, dagplejepædagog og daglig pædagogisk leder i forskellige institutioner igennem årene. Mine mange års erfaring med, hvordan børn reagerer, når de begynder i et pasningstilbud har givet mig ideen til PictureBear.

Jeg synes at arbejdet med de mindste børn er noget helt særligt – at opleve den svære adskillelse fra mor og far, i indkøringen i dagpleje/vuggestue, til at se, hvordan barnet tager det nye liv til sig er et privilegium. Det handler om børnefællesskaber, sprog, motorik og masser af glæde, men verden udforskes bedst når barnet er trygt.

Jeg håber min ide med PictureBear vil komme til at gøre dit barns indkøring og livet i dagpleje/vuggestue lettere.